ADHD er en neurodevelopmentel tilstand, som påvirker hjernens evne til at regulere opmærksomhed, impulser, følelser og energiniveau.
Tilstanden handler ikke om manglende motivation eller viljestyrke, men om forskelle i de systemer, der styrer selvregulering.
I vores kliniske arbejde ser vi, at ADHD sjældent kan forstås isoleret.
Den viser sig altid i samspil med omgivelserne, livshistorien og det aktuelle belastningsniveau.
Derfor giver det begrænset mening udelukkende at fokusere på symptomer eller adfærd.
ADHD og selvregulering
Fra et psykologisk perspektiv er ADHD tæt forbundet med vanskeligheder i selvregulering.
Det gælder regulering af:
- opmærksomhed og fokus
- impulser og handlemønstre
- affekter og følelsesmæssige reaktioner
- arousal og energiniveau
Mange med ADHD oplever et nervesystem, der hurtigt bevæger sig mod enten overaktivering eller kollaps.
Dette kan komme til udtryk som rastløshed, irritabilitet, følelsesmæssig intensitet, men også som udmattelse, tomhed eller tilbagetrækning.
Når reguleringen er udfordret, bliver det vanskeligt at anvende strategier – også selvom man godt ved, hvad der ville være hjælpsomt.
Vanskelighederne er således ikke et spørgsmål om indsigt, men om adgang.
Udviklingspsykologiske perspektiver
Mange voksne med ADHD har gennem barndom og ungdom gentagne gange oplevet at blive mødt med krav, der oversteg deres reguleringskapacitet.
Når omgivelserne ikke har haft tilstrækkelig forståelse for tilstanden, kan barnet komme til at internalisere oplevelsen af at være forkert, doven eller for meget.
Over tid kan dette føre til:
- øget selvkritik og skam
- overtilpasning og præstationspres
- vedvarende indre alarm
- svækket tillid til egne fornemmelser
Disse erfaringer kan i sig selv belaste nervesystemet og forstærke ADHD-symptomerne i voksenlivet.
ADHD, stress og traumerelaterede belastninger
I klinisk praksis ser vi ofte et komplekst samspil mellem ADHD, stress og traumerelaterede reaktioner.
Et allerede sårbart reguleringssystem bliver yderligere belastet, når personen udsættes for vedvarende krav, relationelle belastninger eller følelsesmæssigt pres.
Symptomer som koncentrationsbesvær, uro, følelsesmæssig overvældelse og hukommelsesvanskeligheder kan derfor ikke altid tilskrives ADHD alene.
De kan også være udtryk for et nervesystem i alarmberedskab.
Det betyder ikke, at ADHD “forklares væk”, men at forståelsen må være differentieret og nuanceret.
Vores terapeutiske tilgang
I vores arbejde med ADHD lægger vi vægt på en helhedsorienteret og individualiseret tilgang.
Vi arbejder med både psykoedukation, affektregulering og kropslig forankring, tilpasset den enkeltes behov og livssituation.
Terapien kan blandt andet omfatte:
- øget forståelse for egne reguleringsmønstre
- arbejde med arousal og nervesystemets reaktioner
- reduktion af indre pres og selvkritiske mønstre
- integration af livshistoriske erfaringer
- udvikling af mere bæredygtige strategier i hverdagen
For nogle indgår også et fokus på relationelle mønstre og grænsesætning, da mange med ADHD har lært at tilsidesætte egne behov for at fungere i relationer.
Et realistisk og respektfuldt perspektiv
ADHD er ikke noget, der kan eller skal fjernes.
Men når forståelsen for regulering, belastning og individuelle reaktionsmønstre øges, kan livskvaliteten forbedres markant.
Målet med terapien er ikke at tilpasse personen til urealistiske krav, men at skabe bedre betingelser for trivsel, stabilitet og selvforståelse.
For mange indebærer det en bevægelse væk fra konstant kompensation og selvkritik – og hen imod mere realistiske forventninger, tydeligere grænser og øget reguleringskapacitet.
Et sådant arbejde forudsætter både faglig viden og respekt for den enkeltes livshistorie og aktuelle belastninger.
Udredning og terapeutisk behandling – to forskellige, men beslægtede processer
Når man søger hjælp i relation til ADHD, er det vigtigt at skelne mellem udredning og terapeutisk behandling.
Selvom de to processer ofte hænger sammen, har de forskellige formål og indhold.
Udredning har til formål at vurdere, om der er tale om ADHD, og hvordan vanskelighederne bedst kan forstås diagnostisk.
Udredningen fokuserer på symptombillede, funktionsniveau, udviklingshistorie og eventuelle differentialdiagnostiske overvejelser.
Formålet er afklaring og kvalificeret vurdering – ikke behandling i sig selv.
Terapeutisk behandling tager derimod udgangspunkt i, hvordan ADHD konkret viser sig i dit liv her og nu.
Her er fokus ikke på diagnosen som sådan, men på regulering, belastning, følelsesmæssige mønstre og relationelle sammenhænge.
Behandlingen retter sig mod de vanskeligheder, der opstår i hverdagen – uanset om ADHD-diagnosen er ny, gammel eller blot en del af en bredere problematik.
I den terapeutiske proces arbejder vi med:
- at øge reguleringskapaciteten i nervesystemet
- at mindske indre pres, skam og selvkritik
- at integrere livshistoriske erfaringer, som kan have forstærket belastningen
- at skabe mere bæredygtige måder at håndtere krav, relationer og forventninger på
For nogle sker udredning og terapi i forlængelse af hinanden.
For andre giver det mening at fokusere udelukkende på den terapeutiske behandling, særligt hvis der allerede foreligger en diagnose, eller hvis vanskelighederne primært handler om regulering og belastning.
Vi hjælper gerne med at afklare, hvilken tilgang der er mest relevant i din situation.
Hvis du ønsker en fagligt funderet og nuanceret tilgang til arbejdet med ADHD – med tydelig skelnen mellem afklaring og behandling – er du velkommen til at kontakte os.
Kontaktoplysninger finder du her på siden.