En livskrise kan opstå, når noget i livet ændrer sig så grundlæggende, at det bliver svært at finde fodfæste igen. Det kan være efter et brud, sygdom, dødsfald, fyring, konflikter i familien eller andre store forandringer. For nogle kommer krisen pludseligt. For andre vokser den mere stille frem som en følelse af, at noget ikke længere fungerer, eller at man har mistet retning i sit liv.
Når vi står midt i en livskrise, reagerer både kroppen og tankerne.
Du kan opleve uro, tristhed, vrede, søvnproblemer, tankemylder eller koncentrationsbesvær. Nogle føler sig overvældede, mens andre næsten lukker ned og har svært ved at mærke, hvad de egentlig har brug for. Mange forsøger længe at fortsætte som normalt og passer arbejde, familie og hverdagen, samtidig med at det indeni føles, som om hele fundamentet har rykket sig. Det kan være svært at forstå, hvorfor man reagerer så kraftigt, især hvis man normalt er vant til at klare meget selv.
Hos Psykologerne hos Piilgaard tilbyder vi psykologhjælp ved livskriser i Auning og Aarhus. I terapien tager vi udgangspunkt i det, du står i, og i den måde situationen påvirker dig.
I starten handler det ofte om at skabe mere ro og overblik, så det bliver lettere at forstå dine reaktioner og mærke, hvad du har brug for. Nogle gange rammer en livskrise også ind i gamle mønstre eller tidligere erfaringer. Det kan være frygten for at blive forladt, følelsen af ikke at være god nok, et stort ansvar for andre eller en tendens til at tilsidesætte egne behov. Her undersøger vi ikke kun, hvad der er sket, men også hvad der sker inde i dig, når du bliver presset.
Målet er ikke nødvendigvis at få livet tilbage til præcis det, det var før.
Nogle oplevelser ændrer os, og nogle perioder kræver, at vi finder en ny måde at stå i livet på. Terapien kan hjælpe dig med at forstå og bearbejde det, du står i, så du igen får en større følelse af ro, retning og handlemuligheder.
En livskrise kan samtidig hænge sammen med stress, angst, depression, sorg eller traumereaktioner, og derfor er vi også opmærksomme på, hvordan dine symptomer udvikler sig, og hvad du konkret har brug for hjælp til.
Hvis du føler dig fastlåst, overvældet eller har svært ved at finde rundt i dine egne tanker og følelser, er du velkommen til at kontakte os. Vi tilbyder terapi i både Auning og Aarhus og hjælper unge og voksne gennem svære perioder og store livsforandringer.